Diese Seiten sind für das Querformat optimiert. Bitte drehen!

HARIBO Danmarks samarbejdspartnere

Hos Haribo har vi valgt at koncentrere os om få, udvalgte sponsorater. Det vigtigste for Haribo, er at samarbejde med privat-personer eller organisationer, som har de samme grundlæggende værdier, for derigennem at få vores budskab ud til forbrugerne via aktivering og involvering. Haribos grundlæggende værdier handler i stor grad om familie, hygge, sjov, samvær og kvalitet. Derfor har vi valgt nedenstående sponsorater, hvor vi mener, at vi i samarbejde med sponsorudbyderen kan skabe aktiviteter, som handler om disse værdier, og hvor man kan se et naturligt link mellem Haribo og sponsoratet.

Læs mere om de enkelte sponsorater.

Djurs Sommerland

Skandinaviens største sommerland byder på masser af store oplevelser for små og store legebørn – oplev rutschebaner i verdensklasse, det kæmpestore Vandland, sjove legeområder og over 60 andre forlystelser. Om du er voksen, midt i mellem eller lille, er der timevis af leg og hygge i den store grønne park midt på Djursland.

Er man til adrenalinsus i verdensklasse, så drøn nedad fra 32 meters højde med 90 km/t i Piraten og lad Nordeuropas største water coaster, Skatteøen, sende dig ud i det vildeste vandplask. Eller bliv skudt af sted med op til 85 km/t i Danmarks længste rutschebane, Juvelen.

I et nyskabende samarbejde imellem Haribo og Djurs Sommerland åbnede man i 2010 en Haribo konceptbutik i parkens populære Piratland. I butikken kan man købe masser af Haribo slik, både som løsvægt og i poser, men ud over det er der også mulighed for at købe HARIBO merchandise.

Siden 2010 har Djurs Sommerland hvert efterår afholdt Magisk Halloween, hvor hele parken bliver forhekset og pyntet med over 20.000 græskar. Haribo er også med til Magisk Halloween, hvor vi sampler vores kendte Vampyrer – som jo lige går i tråd med temaet.


Galleri


Andre samarbejdspartnere

Du anvender en forældet browser. Skift venligst til en aktuel browser, så denne hjemmeside kan vises korrekt.