Vingummi: Det farvestrålende udvalg
Vores HARIBO vingummi har i 100 år bragt glæde i hverdagen. Med de mange former og smagsvarianter er der noget for enhver.
Fremstillingen – med kærlighed til detaljen
Alle HARIBO-vingummi-figurer starter med en kreativ idé. Hver nyskabelse skitseres først i hånden. Ud fra denne skabelon laves en 3D-mønstertegning til den high-tech-fræsemaskine, som på den baggrund laver en prototype af gips. Når den nye form er perfekt, fremstilles flere hundrede stempler til produktionen.
Figurerne – helstøbte
Figurerne støbes af varm vingummi-masse, der forinden er blevet farvet med frugt- og planteekstrakter. Til formstøbningen skal man bruge de såkaldte ”pudderkasser”. I de flade kasser ligger glat strøget majsstivelse, ”pudderet”. Under produktionen trykkes figurstemplerne oppefra og ned i pudderkasserne, og deres aftryk sætter sig som fordybninger. På transportbånd kører kasserne til næste station, hvor den flydende vingummi på splitsekunder støbes i negativformerne via dyserne.
De nye vingummier skal derefter opbevares i tørrerum i lang tid for at blive faste. Derefter får de endnu et overtræk af voks, der giver dem et glinsende udseende og forhindrer, at de klæber til hinanden.
Særlige former – presset med højtryk
Produktionen er noget anderledes ved de såkaldte ekstruderprodukter: Vingummi-massen presses med højt tryk gennem dyserne til den ønskede form, f.eks. en guldbamse. Hvad enten de er presset eller støbt – de mange forskellige vingummier fra HARIBO bringer glæde i hverdagen.