Diese Seiten sind für das Querformat optimiert. Bitte drehen!
15.10.2013

HARIBO-medindehaver Dr. Hans Riegel dør i en alder af 90 år

Det er med dyb beklagelse og sorg at vi må meddele, at Dr. Hans Riegel tidligt om morgenen den 15.10.2013 gik bort i en alder af 90 år. Efter at have fået fjernet en godartet hjernesvulst, opholdt han sig på et rehabiliteringscenter, hvor han var i bedring. Som følge af et hjertestop døde han dog pludseligt og uventet.

Vi sørger alle over en enestående entreprenør og fremragende personlighed, som af mange mennesker vil blive husket som en ven og støtte, mentor og ikke mindst et inspirerende forbillede. Med sin pionerånd skabte han en verdensomspændende virksomhed med et velkendt og elsket brand uden sammenligning.

Vor tak tilkommer Dr. Hans Riegel for, at han allerede for flere år siden fastlagde kursen for virksomhedens succesrige fremtid og fortsatte vækst. Vi skal alle i fællesskab føre hans livsværk videre.

Dr. Hans Riegel viede sit liv til HARIBO og fulgte til det sidste sin vision om at skabe glæde i menneskers hverdag.

Vores dybeste medfølelse går til Dr. Hans Riegels slægtninge, venner og tætte fortrolige. Vi håber de kan finde den nødvendige styrke til at overvinde deres smertefulde tab.

Kort biografi om Dr. Hans Riegel

Efter 2. Verdenskrig starter Hans Riegel Jr. sammen med sin bror Paul Riegel den svære genopbygning af virksomheden HARIBO, som deres far, Hans Riegel, grundlagde i Bonn i 1920.

Brødrene deler opgaverne mellem sig. Hans Riegel Jr. overtager den forretningsmæssige del, den yngre bror Paul Riegel (død 2009) overtager den tekniske ledelse. De tidlige års arbejdsdeling viser sig frem til i dag at være en succes.

I 1947 tager Hans Riegel Jr. en kandidatgrad i økonomisk videnskab på Universität Bonn. At han også har flair i det daglige forretningsliv, beviser Hans Riegel Jr. ved, at han med sine innovative produktudviklinger altid er på forkant med trenden. For at fastholde dette, er han nødt til at holde sig informeret, om hvad ”hans” målgruppe tænker og mener. Han lader sig her inspirere af børneserier, ungdomsmagasiner og comics. ”Jeg elsker børn. De er mine kunder. Jeg skal altid holde mig informeret om, hvilke søde sager de ønsker at spise, hvad de tænker, hvilket sprog de taler”, citat Dr. Hans Riegel. Derfor er den regelmæssige kontakt til unge mennesker, i særdeleshed til lærlinge og elever, en hjertesag for ham. Ofte inviterer han eleverne i forbindelse med sin fødselsdag. Og det er lige netop denne åbenhed over for nye ting samt det høje kvalitetskrav, som har sikret HARIBO en mangeårig succes. Han har altid haft behov for at give noget tilbage til de unge mennesker, og derfor har han oprettet Hans Riegel Stiftelsen til fremme af unge talenter (Hans Riegel Stiftung zur Förderung junger Talente).

På grund af sine mange fortjenester hædres Dr. Riegel allerede i 1994 med Forbundsrepublikkens fortjenstmedalje af 1. klasse. Udslaggivende herfor er hans sociale engagement samt fremme af sporten. Hertil hører i særdeleshed hans indsats i forbindelse med den dengang i Tyskland stadig ret ukendte badmintonsport, hvor han selv har tilkæmpet sig flere tyske mesterskabstitler. Dr. Hans Riegel kommenterer dette med ordene: ”Det var alt sammen ting, som jeg gjorde med glæde og spontanitet”. I 2009 hædrer man Dr. Riegel med ”Republikken Østrigs store gyldne æresbevisning” for årtiers engagement for og i Østrig, som er udtryk for hans store tilknytning til i særdeleshed Steiermark. Her finder han modvægt i bjergskovens natur, hvor han ligeledes dyrker sin lidenskab for jagt. Den dertilhørende fitness tilegner han sig ved sin daglige træning, som han gennemfører frem til en høj alder. Dette gør ham frem til det sidste ligeledes i stand til regelmæssigt at forlænge sin licens som helikopterpilot. ”Man er simpelthen nødt til at kræve noget af sin krop”, lyder hans motto.

I maj 2010 optages Dr. Hans Riegel i den franske æreslegion ”Légion d`Honneur”. Dermed modtager han en udmærkelse, som hidtil kun er blevet tildelt få udenlandske personer, som påskønnelse af deres specielle præstationer. Udmærkelsen, som i sin tid blev stiftet af Kejser Napoléon, er den højeste anerkendelse af militær oprindelse, som tildeles i Frankrig.

Dr. Hans Riegel styrede virksomheden HARIBO´s skæbne i 67 år og var dermed den ældste tjenstgørende Direktør i Tyskland. Det kan derfor ikke undre nogen, at ledelsen af mærket HARIBO frem for alt var præget af hans håndskrifts kontinuitet: Den verdenskendte jingle ”HARIBO macht Kinder froh” har eksisteret siden midten af 1930´erne hhv. siden 1960 i den udvidede form (”und Erwachsene ebenso”). Legendarisk er også reklamepartnerskabet og det personlige venskab med Thomas Gottschalk, som i 23 år har præget HARIBO´s reklameoptræden.

Hans nyeste successer var i særdeleshed produktinnovationer som ”Fruity Cocktail”, ”Pandas” og ”Happy Colas gefüllt” samt beslutningen om en langfristet sikring og udvidelse af produktionsstedet Tyskland.

Dr. Hans Riegels kreativitet og beslutsomhed prægede i årtier slikbranchen i Tyskland og langt ud over landets grænser.

Bonn, 15. oktober 2013


Nyheder

previous
05.02.2013
Påskeskum
02.01.2013

HARIBO Salmiak Tab’s

02.01.2013

HARIBO Stafetter

01.10.2012
Stevi-Lakrids
01.08.2012
HARIBO DUET
01.08.2012
HARIBO Turtles
01.08.2012

HARIBO Seashells

01.02.2012
MAOAM
01.02.2012

Black Bananas

01.02.2012
Roulette Sour
02.01.2012

Black Blocks

Du anvender en forældet browser. Skift venligst til en aktuel browser, så denne hjemmeside kan vises korrekt.