Diese Seiten sind für das Querformat optimiert. Bitte drehen!

Vingummi – en videreudvikling af sødt slik

Når det kommer til opfindelsen af søde sager, har mennesket altid været meget idérigt. Der var dog lang vej indtil opfindelsen af den første vingummi, hvor mennesker måtte forsøde deres hverdag med talrige andre lækkerier. Og således værdsatte de gamle grækere og romere frem for alt bagværk, som blev sødet med dadelsaft eller honning, eller dyppet i druesaft. I middelalderen satte man pris på peber- og honningkager af enhver art. I det 16. århundrede bragte søfarerne omsider kakaobønnen med hjem fra Mellemamerika til Europa, og den skulle snart vise sig at være en yderligere raffineret ingrediens i fremstillingen af søde sager.

Rørsukker - en luksusvare

Sukkerets indtræden på den europæiske ingrediensliste var naturligvis den afgørende milesten i historien om de søde sager. Rørsukkeret, som fra det første årtusindeskifte blev importeret fra den arabiske verden over Venedig og til Europa, var dog i første omgang en dyr luksusvare. Kun adelen og rige borgere havde råd til at bruge rørsukker som krydderi eller medikament.

Roesukker - demokratiseret luksus

Først meget senere fik også den brede befolkning adgang til luksusvaren sukker. I Tyskland begyndte man først i begyndelsen af det 19. århundrede med roesukkerproduktionen, som var udviklet kort forinden. I midten af det 19. århundrede blev (roe-)sukker omsider et opnåeligt og hverdagsagtigt levnedsmiddel.

Gummi arabicum – den afgørende vingummiingrediens

I det 19. århundrede opdagede sukkerbagere omsider, at man kunne kombinere sukker med gummi arabicum, som er harpiks fra et bestemt akacietræ. Den rå harpiks blev kogt op med sukkeret, og ved tilsætning af frugt- og andre aromastoffer opnår man på denne måde den første bløde vingummi – forløberen til den berømte HARIBO-vingummi.

Gelatine, stivelse, agar-agar - alternativerne til gummi arabicum

HARIBO har længe anvendt svinegelatine i stedet for gummi arabicum i fremstillingen af vingummiprodukter, såsom de berømte GULDBAMSER. Med dette råstof opnår man en blødere konsistens og en mere behagelig tygge- og smagsoplevelse. Enkelte vingummiprodukter fremstilles også ved hjælp af stivelse eller agar-agar, som er en tropisk algeart. Disse varer kan desuden spises uden problemer af vegetarer eller mennesker med islamisk tro.

Fremstilling

Herstellung

Sådan kommer GULDBAMSERNE ned i posen!

mere om fremstillingen
Du anvender en forældet browser. Skift venligst til en aktuel browser, så denne hjemmeside kan vises korrekt.