Diese Seiten sind für das Querformat optimiert. Bitte drehen!

Ingredienser

På emballagen er der en ingrediensliste, som fortæller, hvilke råvarer produktet er fremstillet af. Ingredienserne står i faldende orden, så de ingredienser, som produktet indeholder mest af, er nævnt først.

Glucosesirup

Den glucosesirup, vi anvender, er fremstillet af både hvede og majs. Glucosesirup på basis af hvede bliver ifølge lovgivningen ikke betragtet som allergen ingrediens, da eventuelle restmængder af gluten er meget små. Anvendes for at give smag, konsistens og volumen.

Sukker

Udvindes af sukkerroer. Anvendes for at give sødme, konsistens og volumen.

Gelatine

Protein, som udvindes af svinehuder. Gelatine indeholder ikke fedt og kød – kun rene proteiner fra collagen i svinehuder. Proteiner danner en gel i produkterne og anvendes for at give konsistens.

 

Hvedemel

Indeholder gluten. Anvendes for at give konsistens og volumen.

Bygmalt

Fremstilles af kornsorten byg. Indeholder gluten. Anvendes for at give smag og farve til produkterne.

Dextrose

Udvindes af majs. Kaldes også druesukker. Anvendes for at give sødme og konsistens.

Mørk sirup

Anvendes for at give smag og farve.

Majsstivelse

Stivelse som udvindes af majs. Anvendes for at give konsistens samt som støbepudder.

Tilsætningsstoffer

Tilsætningsstoffer anvendes på grund af specielle egenskaber. Alle tilsætningsstoffer skal godkendes og optages i positivlisten med et E-nummer før anvendelse. Tilsætningsstofferne er opdelt i grupper efter funktion (farvestoffer, syre, overfladebehandlingsmiddel m.m.) og angives i ingredienslisten med funktion og navn eller E-nummer.

Det er besluttet ikke at anvende syntetiske farvestoffer i Haribo’s produkter. Selvom farvestofferne ikke er syntetiske, skal de alligevel være godkendte af myndighederne og har derfor også E-numre. Farvestofferne anvendes for at give produkterne en flottere og mere indbydende farve, som også kendetegner figuren eller smagen. Vi anvender forskellige farvestoffer som f. eks:

  • E100 Curcumin. Naturlig gul farve. Udvindes af gurkemeje.
  • E120 Carmin. Naturlig rød farve. Udvindes af en speciel type kaktuslus, som er i stand til at omdanne visse stoffer i kaktus til et rødt farvestof.
  • E141 Chlorophyll. Naturlig grøn farve. Udvindes af grønne planter.
  • E153 Vegetabilsk kul. Fremstilles ved forkulning af planteråstoffer
  • E171 Titandioxid. Uorganisk hvidt farvestof. Fremstilles af titanholdige mineraler.


Citronsyre (E330) og æblesyre (E296) er syrer som findes i vidt udbredt i naturen og anvendes til at regulere smagen. Har desuden en konserverende virkning. Sorbinsyre (E200) anvendes p.g.a. den konserverende virkning.

Overfladebebandlingsmidler anvendes for at undgå sammenklistring af produkterne, Desuden giver det en flot og blank overflade. Bivoks (E901) fremstilles ved rensning af bikager. Carnaubavoks (E903) er af vegetabilsk oprindelse og fremstillet af en voks som sidder på bladene på Copornica cerifera, et palmetræ.

Sorbitolsirup

E420 polyol. Fremstilles af majs. Produkter som indeholder mere end 10 % polyoler skal ifølge lovgivningen mærkes med ”Overdreven indtagelse kan virke afførende”

Aromaer

Der anvendes mange forskellige typer af aromaer for at give de karakteristiske smage, der kendetegner HARIBO's produkter. 

Vegetabilsk olie

Der anvendes palmeolie og kokosolie. Anvendes bl.a. sammen med bivoks og carnaubavoks som overfladebehandlingsmiddel.

Rålakrids og lakridspulver

Ekstrakt udvundet af lakridsroden. Hvis produktet har et højt indhold af rålakrids, skal det ifølge lovgivningen mærkes med en advarsel: ” Indeholder lakrids - personer, der lider af forhøjet blodtryk, bør undgå for stort indtag”.

 

Oplysningerne er gældende for dansk producerede produkter.

Du anvender en forældet browser. Skift venligst til en aktuel browser, så denne hjemmeside kan vises korrekt.