Diese Seiten sind für das Querformat optimiert. Bitte drehen!

Kort biografi - Dr. Hans Riegel

Efter 2. Verdenskrig starter Hans Riegel Jr. i samarbejde med sin bror Paul Riegel den svære genopbygning af virksomheden HARIBO, som Hans Riegel, begges far, havde grundlagt i Bonn i 1920.

Brødrene deler opgaverne mellem sig. Hans Riegel Jr. overtager den handelsmæssige, og den yngre bror Paul Riegel († 2009) den tekniske ledelse. Denne arbejdsfordeling, som fandt sted i de tidlige år, har frem til i dag vist sig at være yderst succesfuld.

I 1947 opnår Hans Riegel Jr. en doktorgrad inden for fagområdet økonomividenskab ved universitetet i Bonn. At han også i sit daglige forretningsliv har den helt rigtige flair, beviser Dr. Hans Riegel ved at han med sine innovative produktudviklinger altid ligger inden for trenden. For at det kan forblive således, skal han tilsvarende informere sig om, hvad hans målgruppe tænker og mener. Han lader sig til dette formål inspirere af børneserier, ungdomsmagasiner og tegneserier. „Jeg elsker børn. De er mine kunder. Jeg skal være informeret om, hvilken slags slik de spiser, hvad de tænker, hvilket sprog de taler", siger Dr. Hans Riegel. Derfor er den regelmæssige kontakt til unge mennesker, og særligt til eleverne, en hjertesag for ham. Ofte inviterer han derfor eleverne i anledning af sin fødselsdag. Det er præcis denne åbenhed over for nye ting samt de høje kvalitetskrav, som har sikret HARIBO den årelange succes. Han har altid haft behovet for at give noget tilbage til de unge mennesker, hvilket han udfylder i skikkelse af Hans Riegel-stiftelsen til fremme af unge talenter.

På grund af sine mangfoldige bidrag bliver Dr. Riegel allerede i 1994 hædret med Bundesverdienstkreuz (det føderale fortjenstkors) af 1. klasse. Ved dette er hans sociale engagement såvel som bidrag til fremme af sport særligt udslagsgivende. Hertil hører især hans indsats for badmintonsporten, som på denne tid endnu ikke er særlig kendt i Tyskland, og i hvilken han selv vinder flere tyske mesterskaber. Dr. Hans Riegel kommenterer dette med ordene: „Det var alt sammen ting, som jeg gjorde gerne og spontant." I 2009 hædrer man Dr. Riegel med den „største gyldne orden i Den Østrigske Republik“ for engagementet i og for Østrig gennem årtier, hvilket særligt er et udtryk for hans samhørighed med delstaten Steiermark. Her finder han balance i bjergskovens enestående natur, hvor han også forfølger sin lidenskab for jagt.
Den tilhørende kondition opnår han gennem daglig træning, som han udøver indtil en høj alder. Dette sætter ham også i stand til regelmæssigt at forlænge sin licens som helikopterpilot helt til det sidste. „Man må jo forlange noget af sin krop“, lyder hans motto.

I maj 2010 bliver Dr. Hans Riegel optaget i den franske „æreslegion“, „Légion d’Honneur“. Dermed modtager han en udmærkelse, som indtil nu kun er tildelt ganske få udenlandske personer, som en hyldest af deres præstationer. Udmærkelsen, som blev lanceret af Kejser Napoleon, er den højeste uddelte anerkendelse i Frankrig af militær oprindelse.

Dr. Hans Riegel ledede i 67 år virksomheden HARIBOs skæbne, og var dermed den ældste aktive virksomhedsleder i Tyskland. Så det undrer ikke, at styringen af mærket HARIBO først og fremmest var præget af kontinuiteten af hans stil: Den verdensberømte jingle „ HARIBO – Den er go“ har eksisteret siden midten af 30’erne, og hhv. i sin udvidede form („und Erwachsene ebenso“) siden 1960. Reklamepartnerskabet og venskabet med Thomas Gottschalk, som har præget markedsføringen af HARIBO i 23 år, er allerede legendarisk.

Hans seneste erhvervsmæssige succeser var særligt produktinnovationer, såsom „Fruity Cocktail“, „Pandas“ og „Happy Cola, fyldt“ samt beslutningen om en langsigtet sikring og udbygning af produktionsfaciliteterne i Tyskland.

Dr. Hans Riegels kreativitet og beslutsomhed prægede konfekturebranchen i Tyskland og på tværs af nationale grænser i flere årtier.

Dr. Hans Riegel døde den 15. oktober 2013 i en alder af 90 år.

Dr. Hans Riegel har dedikeret sit liv til HARIBO, og indtil det sidste med stor begejstring fulgt visionen om at bringe glæde ind i menneskers hverdag med mærket HARIBO.

Paul Riegel

Paul Riegel

Du anvender en forældet browser. Skift venligst til en aktuel browser, så denne hjemmeside kan vises korrekt.