Sammen bringer vi glæde til verden              

Velkommen til HARIBO, Europas største og mest succesrige sukker-konfekturemærke! Vores mission er at bringe glæde til børn og voksne, og vi leder efter talentfulde kandidater til vores team, der kan hjælpe os med at sprede noget glæde!

Office Assistant (barselsvikariat) med interesse for HR

Hos HARIBO Nordics bliver du en del af The Happy World of HARIBO – en arbejdsplads kendetegnet ved stærke værdier, et solidt sammenhold og en kultur, hvor vi støtter hinanden. Som familieejet virksomhed er vores langsigtede tilgang og tætte samarbejde en naturlig del af vores måde at drive forretning på.

Du vil referere direkte til Director HR Nordics og have din daglige gang på vores kontor i Vallensbæk. HR-teamet består af 5 medarbejdere, som arbejder tæt sammen for at sikre en professionel HR-drift, gode medarbejderoplevelser og effektiv understøttelse af organisationen.

Vi søger en passioneret Office Assistant i et barselsvikariat på min. 8 måneder, som elsker at skabe overblik, få ting til at fungere og bidrage til en god hverdag for vores medarbejdere. Du får ansvaret for vores daglige kontordrift og administration og samtidig mulighed for at få indblik i HR og blive en del af en række spændende HR-opgaver.

Vores mix, som venter på dig

Du bliver en central del af hverdagen på kontoret og fungerer som first point of contact for mange praktiske og administrative opgaver. Dit primære fokus vil være på office management, men du vil også gradvist blive introduceret til HR-relaterede opgaver og processer.

Ingen dage er helt ens, og du vil få en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver. Dine primære ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • Sørge for, at alt det praktiske omkring kontoret spiller – fra bestilling af kontorartikler og kaffe til den daglige drift
  • Håndtering af betalinger og fakturakontrol i SAP (Hana/Concur) samt oprettelse af indkøbsordrer
  • Vedligeholdelse af masterdata i HR-systemer (SAP SuccessFactors og SP-tid)
  • Intern kommunikation og opdatering af nyheder
  • Udarbejdelse af procesbeskrivelser og rapporter
  • Planlægning af events, møder og arrangementer
  • Onboarding-forberedelse og introduktion til nye medarbejdere
  • Koordinering med leverandører og samarbejdspartnere
  • Diverse administrative opgaver og opdatering af materialer
  • Generel support til HR Teamet

Ingredienser, som du kommer med

  • Har erfaring med administrativt arbejde, gerne fra en lignende rolle
  • Gerne uddannet på bachelorniveau indenfor kommunikation, business administration, servicemanagement eller tilsvarende
  • Er struktureret, detaljeorienteret og god til at prioritere
  • Trives med mange forskellige opgaver og kontaktflader
  • Har teknisk flair og gerne erfaring med systemer som SAP, Concur, eller lignende
  • Er nysgerrig på HR og motiveret for at lære mere
  • Kommunikerer flydende på dansk og har gode engelskkundskaber på samtaleniveau
  • En positiv og serviceminded attitude samt god energi og entusiasme
  • Bliver motiveret af at løse udfordringer, skabe struktur og effektivitet
  • Er selvkørende og selvstændig

Livet hos HARIBO betyder

  • Et spændende barselsvikariat på ca. 8 måneder med mulighed for forlængelse
  • En alsidig rolle med stor berøringsflade i organisationen
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for HR
  • Et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Pension & sundhedssikring
  • En støttende og dynamisk introduktionsperiode
  • Gratis parkering ved arbejdspladsen
  • Rabat på vores lækre produkter
  • Virkelig god kantineordning
  • Egen fast plads på kontoret
  • Og selvfølgelig byder vi på søde sager!

Din ansøgning

Lyder det spændende? 

Bliv en del af HARIBO-familien! Send din ansøgning og CV via annoncen. Vi opfordrer dig til at søge stillingen så hurtigt som muligt, da vi regelmæssigt afholder interviews. 

Da vi går ind i sommerferieperioden, kan rekrutteringsprocessen tage lidt længere tid end normalt. Vi håber derfor på din tålmodighed og ser frem til at vende tilbage til dig hurtigst muligt. ☀️

HARIBO familien

Du bliver en del af en succesfuld familievirksomhed med traditionelle værdier, der vokser internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før. Vi tror på langsigtede medarbejderrelationer, en god balance mellem arbejde og privatliv, uddannelse og andel i virksomhedens succes. Vi gør alt for at støtte vores medarbejdere – hver dag.

Vi omfavner den farverige HARIBO-verden som en succesfuld familievirksomhed – og har gjort det i 100 år. Vi er populære verden over, da vi systematisk fokuserer på vores kerneprodukter. Vi kan dermed også vokse internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før.

Denne unikke succes er baseret på vores holdånd som en sammentømret HARIBO-familie. Vi giver medarbejdere ansvar og frihed, så de altid kan træffe de bedste beslutninger. Når det kommer til forretning, fokuserer vi på langsigtet succes, hvor kvalitet er vores højeste prioritet og vi holder vores løfter.
En enestående passion som denne kommer fra barnlig glæde og vi nyder at arbejde hos HARIBO. Og det er noget, vi giver videre – dag efter dag.

Ansøg nu