Sammen bringer vi glæde til verden

Velkommen til HARIBO, Europas største og mest succesrige sukker-konfekturemærke! Vores mission er at bringe glæde til børn og voksne, og vi leder efter talentfulde kandidater til vores team, der kan hjælpe os med at sprede noget glæde!

Facility Manager - Faxe

I denne rolle får du ansvaret for drift og vedligeholdelse af bygninger og tilhørende infrastruktur i form af vand, el og gas som forsyner fabrikken. Der er tale om flere produktionsbygninger samt lagerbygning.

Vores mix, som venter på dig

Som Facility Manager indgår du som en naturlig del af den teknisk afdeling, som hver dag varetager den daglige drift på sitet. Du bliver en del af et velfungerende team på 42 kollegaer, hvor vores primære opgave er at servicere produktionen, som hver dag sørger for, at vi kan få slik på bordet. Hverdagen foregår i højt tempo og er præget af vores vilje til konstant forbedring og fornyelse. Vi har et rigtig godt sammenhold, hvor vi bakker hinanden op og løfter i flok, og der er derfor plads til at være lige præcis den, du er. Du skal forvente en hverdag med mange forskelligartede opgaver, der både består i at vejlede og udvikle dine kollegaer samt løse praktiske opgaver i og omkring fabrikken.

 

Primært vil du arbejde med:  

  • Optimeringsprojekter
  • Sikre vedligeholdelse af HARIBO's bygninger og dets udearealer
  • Arbejde med driftsjournaler og energirapportering
  • Ansvarlig for vedligehold samt projekt budgetter
  • Dialog og samarbejde med eksterne servicepartnere

 

Arbejdstiden ligger primært mandag til fredag, men du skal forvente at indgå i en turnusordning som indbefatter weekendarbejde og telefonvagtordning (tillæg i løn). 

Ingredienser, som du kommer med

Om dig forestiller vi os, at du er en person, som forstår at sikre et højt serviceniveau gennem konstant samarbejde med de mange afdelinger i og omkring produktionen samt andre eksterne interessenter såsom servicepartnere, brandvæsen og øvrige myndigheder.

Du er positiv, en stærk og tydelig kommunikator, der kan begå sig på alle niveauer, du har et stort overblik og kan håndtere mange opgaver samtidigt. Du har et smittende humør, en god fysik og bliver ikke skræmt af en fyldt mailboks. Vi forventer, at du er stabil, og kan tage selvstændige beslutninger og er god til at prioritere.

Derudover er det nødvendigt, at du har kendskab til IT på brugerniveau, herunder Officepakken og evt. Ultimo, som er vores Drifts og Vedligeholdelses system.

 

Derudover ser vi gerne at: 

  • Du har nogle års erfaring fra lignende stilling
  • Du har en baggrund som håndværker, f.eks. elektriker, VVS’er, ejendomsservicetekniker eller lignende
  • Du har kedelpasser certifikat, ellers uddanner vi gerne 
  • Du har erfaring med drift og vedligeholdelse af bygninger
  • Du har gyldigt kørekort til bil
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på højt niveau
  • Du har kendskab til ABA, sprinklersystemer, køleanlæg, damp, varmt vands produktion og andre tekniske installationer

Livet hos HARIBO betyder

  • Konkurrencedygtig løn
  • Pension & sundhedssikring
  • 5 ekstra feriefridage efter 9 måneders anciennitet
  • Gratis parkering og kantineordning
  • Rabat på vores lækre produkter
  • Og selvfølgelig en masse søde sager! 

Din ansøgning

Lyder det spændende? 

Bliv en del af HARIBO-familien! Send din ansøgning og CV via annoncen. Vi opfordrer dig til at søge stillingen så hurtigt som muligt, da vi regelmæssigt afholder interviews. 
Har du spørgsmål? Så er du mere end velkommen til at kontakte Head of Engineering, Christian Rønne Pedersen på Christian.Pedersen@haribo.com

 

Christian Rønne Pedersen ser frem til at modtage din ansøgning.

HARIBO familien

Du bliver en del af en succesfuld familievirksomhed med traditionelle værdier, der vokser internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før. Vi tror på langsigtede medarbejderrelationer, en god balance mellem arbejde og privatliv, uddannelse og andel i virksomhedens succes. Vi gør alt for at støtte vores medarbejdere – hver dag.

Vi omfavner den farverige HARIBO-verden som en succesfuld familievirksomhed – og har gjort det i 100 år. Vi er populære verden over, da vi systematisk fokuserer på vores kerneprodukter. Vi kan dermed også vokse internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før.

Denne unikke succes er baseret på vores holdånd som en sammentømret HARIBO-familie. Vi giver medarbejdere ansvar og frihed, så de altid kan træffe de bedste beslutninger. Når det kommer til forretning, fokuserer vi på langsigtet succes, hvor kvalitet er vores højeste prioritet og vi holder vores løfter.

En enestående passion som denne kommer fra barnlig glæde og vi nyder at arbejde hos HARIBO. Og det er noget, vi giver videre – dag efter dag.

Ansøg nu