Velkommen til HARIBO, Europas største og mest succesrige sukker-konfekturemærke! Vores mission er at bringe glæde til børn og voksne, og vi leder efter talentfulde kandidater til vores team, der kan hjælpe os med at sprede noget glæde!
Specialist Procurement
Start: hurtigst muligt i Faxe / DanmarkSom Operationel Indkøber bliver du en central del af virksomhedens indkøbsfunktion. Du sikrer den daglige drift af indkøb, herunder bestillinger, opfølgning på leverancer, lagerstyring og tæt dialog med leverandører. Rollen er praktisk og koordinerende med fokus på at sikre stabile leverancer, høj kvalitet og omkostningseffektive indkøb.
Vores mix, som venter på dig
- Gennemføre daglige bestillinger baseret på behov fra produktion, lager eller øvrige afdelinger
- Sikre rettidig levering af varer og materialer gennem tæt leverandørkontakt og opfølgning
- Håndtere ordre- og leveringsbekræftelser samt afvigelser/leverandørreklamationer (fx restordrer, fejl- og mangelleverancer)
- Samarbejde med interne interessenter (produktion, lager, kvalitet, økonomi) for at sikre korrekt indkøb og levering
- Vedligeholde stamdata i ERP-systemet (varer, leverandører, priser, leveringsbetingelser, genbestillingspunkter, indkøbsmængder m.m.) med henblik på optimal disponering af materialer
- Bidrage til løbende forbedringer af indkøbsprocesser og optimering af forsyningskæden
Ingredienser, som du kommer med
- Erfaring fra en lignende rolle inden for operationelt indkøb, supply chain, logistik eller lignende
- Gode IT-kompetencer, herunder erfaring med ERP-systemer, SAP og MS Office
- Evne til at arbejde struktureret og detaljeorienteret med fokus på deadlines
- Gode kommunikationsevner og flair for samarbejde på tværs af organisationen
- Engelsk på forretningsniveau (skrift og tale)
- Ansvarsbevidst og proaktiv
- God til at skabe relationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere
- Løsningsorienteret og evner at bevare overblikket
- Trives i en hverdag med store kontaktflader og mange bolde i luften
Stillingen byder på en alsidig rolle med stort ansvar for den daglige drift. Du får mulighed for at arbejde inden for områder som indkøb og supply chain, hvor du kan udvikle dine kompetencer og få indflydelse på virksomhedens processer. Arbejdsmiljøet er uformelt og præget af gode kolleger samt et tæt samarbejde på tværs af organisationen. Samtidig bliver du en del af en virksomhed i udvikling, hvor du har mulighed for at gøre en forskel.
Livet hos HARIBO betyder
- Konkurrencedygtig løn
- Bonusordning
- Pension & sundhedssikring
- 5 feriefridage efter 9 måneders anciennitet
- En støttende og dynamisk introduktionsperiode
- Gratis parkering ved arbejdspladsen
- Rabat på vores lækre produkter
- Kantineordning
- Egen fast plads på kontoret
- Og selvfølgelig byder vi på søde sager!
Din ansøgning
Lyder det spændende?
Bliv en del af HARIBO-familien! Send din ansøgning og CV via annoncen. Vi opfordrer dig til at søge stillingen så hurtigt som muligt, da vi regelmæssigt afholder interviews.
Har du spørgsmål? Så er du mere end velkommen til at kontakte Christina Wøldike på tlf.: +45 29 77 04 73.
Christina Wøldike ser frem til at modtage din ansøgning.
HARIBO familien
Du bliver en del af en succesfuld familievirksomhed med traditionelle værdier, der vokser internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før. Vi tror på langsigtede medarbejderrelationer, en god balance mellem arbejde og privatliv, uddannelse og andel i virksomhedens succes. Vi gør alt for at støtte vores medarbejdere – hver dag.
Vi omfavner den farverige HARIBO-verden som en succesfuld familievirksomhed – og har gjort det i 100 år. Vi er populære verden over, da vi systematisk fokuserer på vores kerneprodukter. Vi kan dermed også vokse internationalt i et hurtigere tempo end nogensinde før.
Denne unikke succes er baseret på vores holdånd som en sammentømret HARIBO-familie. Vi giver medarbejdere ansvar og frihed, så de altid kan træffe de bedste beslutninger. Når det kommer til forretning, fokuserer vi på langsigtet succes, hvor kvalitet er vores højeste prioritet og vi holder vores løfter.
En enestående passion som denne kommer fra barnlig glæde og vi nyder at arbejde hos HARIBO. Og det er noget, vi giver videre – dag efter dag.